torsdag den 17. juni 2010

Kødboller i Chilisauce - Prairie Oisters

Kødboller i Chilisauce, frit efter Jamie Olivers nye kogebog fra USA
Hvis i godt kan lide mad der sparker Øhh numse, så skal denne opskrift simpelthen prøves
ikke nok med at det ser fantastisk ud, når det bobler over bålet, men smagen er simpelthen forrygende Jamie er een af vores yndlingskokke, og her har han igen skabt et mesterværk



Kødbollerne
Olivenoile
2 pillede fint hakkede rødløg
1 kg oksefars
1 stor tsk dijonsennep
1 tsk tørret oregano
1 nip knust spidskommenfrø
2 håndfulde rasp
2 store æg
Salt og frisk kværnet peber
100gr cheddar, skåret i terninger

Chilisauce:
2 røde eller gule peberfrugter
1-2 friske chilier
1 stort pillet og hakket rødløg
8 pillede fed hvidløg skåret i tynde skiver
1/2 tsk røget paprika
6 spsk Worchestershiresauce
6 store spsk tomat ketchup
6 spsk cidereddike
6 spsk muscovadosukker
2 spsk dijonsennep
4 dl frisk brygget kaffe
3 tomater skåret i kvarte
1 lille bundt bredbladet persille

fyr op så der er godt gang i bålet. Sæt en dyb pande eller helst en Dutch Oven over ved jævn varme og hæld en skvæt olivenolie i. Svits de hakkede rødløg i 10min, til de er bløde. Tag panden af blusset og lad løgene køle helt af.
Kom det hakkede kød i en skål sammen med sennep, oregano, spidskommen, rasp, æg, et godt nip salt og peber samt de afkølede løg. Mas og mos farsen og lad den smutte mellem fingrene, til den har en nogenlunde jævn konsistens. Del farsen i 6 lige store dele.
Rul hver del til en kugle på størrelse med en tennisbold. Lav en fordybning i kuglen med tommelfingeren og prop et par tern ost derind. Pres forsigtig farsen sammen omkring hullet og rul kuglen jævn mellem hænderne igen. Læg kødbollerne i en velsmurt Dutch Oven, stænk lidt olie over dem og bag dem i 30 til 40 min., til de er gyldne, og de syder lystigt omkring dem.
Imens laver du chilisaucen. Flæk peberfrugterne og chilierne, skrab kernerne ud og hak det hele groft. Tør den pande, du stegte løg på, af med køkkenrulle og sæt den over ved jævn varme. Hæld lidt olivenolie ved og svits peberfrugter, chilier, løg og paprika i ca. 15 min. Tilsæt Worcestershiresauce, ketchup, eddike, sukker, sennep, kaffe og tomater og bring det hele i kog. Skru ned for varmen og lad saucen simre uden låg i ca. 20 min., til den er kogt lidt ind.
Tag kødbollerne af ilden og løft dem over i chilisaucen med en hulske, så du ikke får det afsmeltede fedt med; lad bollerne hygge sig i saucen i 5 min. Hak persillen fint, drys den over retten og server den med kartoffelmos eller ris og evt. en let salat til.

God appetit
Dorthe

4 kommentarer:

  1. Det kan du ikke være bekendt Kim, nu bliver jeg jo nødt til at købe en Dutch Oven, mja måske ku man prøve i en almindelig bålggryde.

    SvarSlet
  2. Hej Ole,
    det går nu nok i en almindelig gryde - du har bare ikke overvarmen med- det giver et lidt andet resultat.
    mvh
    Kim

    SvarSlet
  3. Hej Kim
    Den ret bliver jeg nød til at lave når spejder distriktsstaben kommer på mandag :D

    Lige et par spørgsmål: Stiller du dutch-oven ovenpå gløderne, eller er der kun gløder rundt om gryden og lægger du gløder på låget?

    Mvh. Søren

    SvarSlet
  4. Hej Søren, når du laver kødbollerne smører du gryden grundigt invendigt, og hænger den op ca. 10 cm over bålet, lægger låget på, og opbygger et bål ovenpå, husk at når du bruger en D. O. skal der altid være større bål over end under gryden!
    mvh
    Kim

    SvarSlet