torsdag den 17. juni 2010

Fuldkornsboller i Dutch oven

Nu er vejret jo lige til bålmad, så her kommer lige en opskrift på fuldkornsboller til bålet, her har vi bagt dem i en 20 qt. dutch oven



opskrift er til 16 stk. boller
25 g gær
4 dl lunkent vand
1 tsk blomster honnong
1 spsk havsalt
1 revet æble
1 ½ dl græskarkerne-bageblanding
Ca 700 g speltmel
Opløs gæren i vand og honning, og tilsæt salt, æble, bageblanding og det meste af melet. Rør godt sammen. Ælt dejen og tilsæt mel lidt efter lidt til dejen er smidig og glat. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse i ca 60 min ved stuetemperatur.

Ælt dejen igennem igen, og del den i 16 lige store dele som formes til boller, læg dem i den smurte dutch oven. Lad dem efterhæve til dobbelt størrelse ca. 60 min under et fugtigt klæde.
Bages over bål, med dobbelt så meget bål på låget i ca. 20 min. Men hold øje med dem da tiden kan svinge afhængende af på størelsen af bålene og vindforhold.

Afkøles på en rist. Kan fryses.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar